Hvad betyder Frikende?
Ordet frikende refererer til handlingen med at frifinde nogen, det vil sige at erklære en person uskyldig i en retssag eller anklage. Det kan også bruges mere generelt til at beskrive handlingen med at frikende eller befri nogen for skyld eller ansvar i en given situation.
Eksempler på brug
- Frikende bevis bygger på troværdighed.
- Det frikende vidne afgav sin forklaring.
- Dommens frikende karakter overraskede alle.
- Retssagen endte med en frikende dom.
- Juryen afsagde en frikende kendelse.
- Anklageren bad om en frikende afgørelse.
- Beviserne i sagen var tydeligt frikende.
- Advokaten præsenterede et stærkt frikende argument.
- Retten nåede til en enig frikende afgørelse.
- De frikende dokumenter blev fremlagt i retten.
- Forsvaret fremlagde flere frikende beviser.
- Juridiske eksperter analyserede sagen som frikende.
- Henrettelsen blev stoppet efter nye frikende beviser.
- Anklagemyndigheden trak sig på grund af manglende frikende dokumentation.
- Den frikende dommerkendelse blev fejret af alle tilstedeværende.
Synonymer
- Løsladende
- Frifindende
- Afsondrende
- Afløsende
Antonymer
- anklagende
- bebrejdende
- kritisk
Etymologi
Ordet frikende kommer fra det gammeldanske ord frikendæ, som betyder at erklære nogen uskyldig eller fri for skyld. Ordet stammer fra sammensætningen af fri og kende, hvor fri betyder at være uden begrænsninger eller forpligtelser, og kende refererer til at erkende eller konstatere noget. Samlet set betyder frikende derfor at erklære nogen fri for skyld eller ansvar i en given situation.
seniorkonsulent • underkastelse • gentleman • havdyr • flyver • sjusse • snue,2 • auditorium • naturgummi • ludere •
