Hvad betyder Impertinent?

Impertinent på dansk kan oversættes til upassende eller uforskammet. Det beskriver en adfærd eller kommentar, der viser mangel på respekt eller passende opførsel.

Eksempler på brug

• Det var meget uhøfligt af ham at komme med impertinente bemærkninger.
• Hun ignorerede hans impertinente adfærd og forlod rummet.
• Jeg kunne ikke tro, hvor impertinent han var under mødet.
• Hans impertinente attitude gjorde alle i lokalet ubehagelige.
• Hun havde en impertinent holdning over for sine kolleger.
• Det var en impertinent kommentar, som han burde have undladt at sige.
• Jeg blev chokeret over hendes impertinente opførsel over for chefen.
• Det er vigtigt at undgå at være impertinent i professionelle situationer.
• Han blev kendt for sin impertinente stil i sin skrivning.
• Jeg blev nødt til at konfrontere ham med hans impertinente opførsel.
• Efter hendes impertinente bemærkning blev stemningen meget anstrengt.
• Hans impertinente tone var helt uacceptabel i den situation.
• Det er vigtigt at respektere andres grænser og undgå impertinente kommentarer.
• Jeg bad ham om at stoppe med sine impertinente jokes, da de sårede andre.
• Hun er kendt for sin impertinente attitude, selv over for autoriteter.

Synonymer

• Uhøflig
• Fræk
• Urespektfuld
• Påtrængende

Antonymer

• Høflig
• Respektfuld
• Taktfuld
• Korrekt
• Rimelig

Etymologi

Ordet impertinent kommer fra det latinske ord impertinens, som betyder uvedkommende eller upassende. På dansk bruges ordet impertinent typisk til at beskrive noget eller nogen, der opfører sig uhøfligt eller uforskammet. Det kan også referere til noget, der er irrelevant eller uden sammenhæng.

bruttoskat • personlig • magnat • luftarter • chillum • subtil • opret • statue •