Hvad betyder Israelitterne?
Israelitterne refererer til befolkningen i det gamle Israel og er navnet på Israels bibelske folkeslag. Israelitterne stammer fra de tolv stammer, der ifølge Det Gamle Testamente nedstammer fra patriarken Jakob, også kendt som Israel. Israelitterne spillede en central rolle i historien og udviklingen af det bibelske Israel og Judæa.
Eksempler på brug
- Israelitterne var det folk, der fulgte Moses gennem ørkenen.
- Historien om israelitterne i Det Gamle Testamente er velkendt.
- Israelitterne byggede det storslåede Tempel i Jerusalem.
- Israels konger førte israelitterne til sejr i mange krige.
- Profeterne i Det Gamle Testamente talte ofte til israelitterne.
- Israelitterne tilbad Gud i templet i Jerusalem.
- En del af israelitterne blev ført i fangenskab til Babylon.
- Israels historie er en vigtig del af Bibelens fortælling.
- Israelitterne holdt mange højtider til ære for Gud.
- Israelitterne udviklede en avanceret lovgivning i Det Gamle Testamente.
- Israels profeter advarede israelitterne mod frafald.
- Israelitterne ventede på Messias komme i henhold til profetierne.
- Israels stammeledere havde stor magt blandt israelitterne.
- Israelitterne dyrkede Gud Jahve som deres eneste Gud.
- Israels profeter varslede både håb og dom over israelitterne.
Synonymer
- Israels folk
- Israels befolkning
- De israelske borgere
- Israels indbyggere
Antonymer
- Hebræerne
- Jøderne
- Israels befolkning
Etymologi
Ordet israelitterne refererer til de mennesker, der tilhørte Israels stammen i oldtiden. Israelitterne er afledt af navnet Israel, som stammer fra det hebraiske navn Yisrael, der betyder Guds strider eller han, der kæmper med Gud. Israels stammen er en af de tolv stammer, der ifølge Bibelen nedstammer fra Jakob, også kendt som Israel.
stilling • stillingsbetegnelse • kopivare • tystys • ferieform • hey • underkastelse • oxid • plamage •
