Hvad betyder Karavane?
Ordet karavane refererer til en gruppe rejsende, typisk handelsmænd eller pilgrimme, der rejser sammen over lange afstande, ofte med dyr som kameler eller æsler til at bære lasten. Karavanen kan have en fast rute gennem ørkenen eller andre vanskelige terræner og sikrer, at rejsende er mere beskyttede og kan dele ressourcer undervejs.
Eksempler på brug
- En karavane af kameler krydsede ørkenen.
- Karavanen stoppede ved en oase for at hvile.
- Vi fulgte efter karavanen gennem sanddynerne.
- Det var en farverig karavane med mange handelsvarer.
- Karavanen rejste fra by til by for at handle.
- Den store karavane spredte sig ud over sletten.
- I gamle dage var karavanen den vigtigste handelsrute.
- Vi så en karavane i det fjerne, mens vi red på hesteryg.
- Manden ledede karavanen med stor autoritet.
- Vi slog lejr sammen med karavanen for natten.
- Der var mange rejsende i karavanen, som kom langvejs fra.
- Det tog lang tid for karavanen at nå frem til ørkenens ende.
- En karavane af handelsmænd og krydderisælgere passerede byen.
- Vi blev inviteret til at slutte os til karavanen på deres rejse.
- Karavanens bæster blev godt passet på af deres ejere.
Synonymer
- Konvoj
- Tog
- Optog
- Række
- Følge
Antonymer
Etymologi
Ordet karavane stammer fra det persiske ord karwan, som betyder en gruppe handelsrejsende eller rejsende, der rejser sammen for sikkerhed og støtte undervejs. I moderne dansk refererer ordet karavane typisk til en gruppe af mennesker eller dyr, der rejser sammen, især i ørkenområder eller fjerne destinationer. Karavaner blev traditionelt brugt til handel, transport og beskyttelse mod farer på vejene.
melis • multimodalitet • ballast • flokken • luftarter • enke • perker • monopol • depraveret • sprogbrug •
