Hvad betyder Konfrontation?

Konfrontation betyder direkte eller åben konflikt eller møde mellem to eller flere personer eller grupper, hvor meninger eller synspunkter konfronteres eller står i modsætning til hinanden. Det kan også referere til at stå over for et problem eller en udfordring og beskriver ofte en situation, hvor der er en form for konflikt eller spænding til stede.

Eksempler på brug

• En konfrontation opstod mellem de to rivaliserende hold.
• Han undgik konfrontationen ved at gå væk fra situationen.
• Konfrontationen mellem chefen og medarbejderen var uundgåelig.
• Det er vigtigt at løse konflikter uden at eskalere til konfrontation.
• En åben konfrontation kan skade relationerne mellem kollegerne.
• Konfrontationen mellem naboerne endte i retssagen.
• Han valgte at tackle konfrontationen på en rolig og diplomatisk måde.
• Konfrontationer på arbejdspladsen kan påvirke arbejdsmiljøet negativt.
• De to lande står overfor en mulig konfrontation over grænsekonflikten.
• Det er vigtigt at lytte og forstå modpartens synspunkter under en konfrontation.
• At undgå konfrontation kan være en strategi for at opretholde freden.
• Konfrontationen med sandheden var svær at acceptere.
• En konfrontation kan føre til en bedre forståelse mellem parterne.
• Konfrontationen med egne fejl kan være en udfordring, men også en mulighed for læring.
• Konfrontationen med virkeligheden fik hende til at omvurdere sine valg.

Synonymer

• Konflikt
• Afvisning
• Kraftprøve

Antonymer

• Samarbejde
• Kommunikation
• Aftale
• Dialog
• Forhandling

Etymologi

Ordet konfrontation stammer fra det latinske ord confrontatio, der betyder direkte sammenstød eller sammenligning. I dag bruges konfrontation på dansk til at beskrive en direkte eller åben konflikt eller konfrontation mellem to parter.

sediment • men • pluralis • tren • dyd • sid • proces • eufori • anmassende • inkongruens •