Hvad betyder Kontratenor?
En kontratenor er en mandlig sanger med en stemmeomfang i alt eller delvist falsetregister, der typisk svarer til den højest mulige rækkevidde for en kvindelig altstemme. Kontratenorer bliver ofte brugt i tidlig musik og opera for at udfylde roller, der ellers ville være sunget af kvindelige sangere.
Eksempler på brug
- Kontratenoren højt tonet stemme skar igennem musikken.
- Den talentfulde kontratenor kunne nå de mest krævende toner.
- Kontratenoren blev beundret for sin unikke stemme.
- Publikum var betaget af kontratenorens smukke sang.
- Kontratenoren trænede flittigt for at mestre sit håndværk.
- Den berømte kontratenor optrådte på den store scene.
- Kontratenoren blev rost for sit musikalske talent.
- Publikum lyttede intenst til kontratenorens fremførelse.
- Det kræver stor teknisk kunnen at være kontratenor.
- Kontratenoren imponerede med sit register.
- De smukke toner fra kontratenoren fyldte rummet.
- Kontratenoren modtog stående applaus efter sin optræden.
- Den unge kontratenor drømte om at optræde på de store operascener.
- Kontratenorens stemme var fyldt med følelse og udtryk.
- Det er en ære at få lov til at synge som kontratenor i et kor.
Synonymer
- Altus
- Kontratenor
- Højkontra
- Kontratenorist
Antonymer
- Alto
- Bas
- Mezzosopran
- Sopran
Etymologi
Ordet kontratenor stammer fra italiensk contratenore, som betyder imod tenor. I musik refererer kontratenor til en mandlig sanger, der synger i en høj kontratenor stemme, der ofte bruges i tidlig musik og opera. Disse sangere synger højere end en tenor, og deres stemmetype er karakteriseret ved dens lyse og klare klang.
profylakse • lokale • kvide • menneske • portner • 60erne • hems • karikere • uselvisk • kosmos •
