Hvad betyder Vagabond?
Vagabond på dansk kan beskrives som en person, der lever en omstrejfende tilværelse uden fast bopæl eller arbejde. En vagabond er typisk kendt for at vandre rundt og leve af det, de kan finde undervejs.
Eksempler på brug
- En vagabond er en person, der rejser rundt uden fast bopæl.
- Han levede som en moderne vagabond, altid på farten.
- Samfundet ser ofte ned på vagabonder og hjemløse.
- Nogle mennesker vælger at være vagabonder for at opleve friheden.
- Det kan være farligt at være en kvindelig vagabond.
- Politiet forsøger at hjælpe vagabonder med at finde ly og mad.
- Vagabonder lever en minimalistisk livsstil uden mange ejendele.
- En vagabond kan have mange forskellige grunde til at vælge den livsstil.
- Nogle ser vagabonder som frie ånder, der ikke lader sig binde af samfundets normer.
- Det er vigtigt at huske, at vagabonder også er mennesker med følelser og behov.
- Samfundet kan gøre mere for at støtte vagabonder og hjemløse i nød.
- At være vagabond kan være ensomt, men også givende på sin egen måde.
- Man bør ikke dømme en person bare fordi de vælger at leve som vagabond.
- Vi bør alle hjælpe hinanden, uanset om vi er vagabonder eller ej.
- Det kan være spændende at høre en vagabonds historie og erfaringer fra livet på vejen.
Synonymer
- Landstryger
- Skælmsk
- Svirebror
- Løsgænger
- Fribåren
Antonymer
- Rejsende
- Nomade
- Vandringsmand
- Mendicant
Etymologi
Ordet vagabond stammer fra det latinske ord vagabundus, som betyder en person der driver omkring eller vandrer rundt uden fast bopæl eller arbejde. I moderne dansk bruges ordet typisk om en person der lever en omflakkende tilværelse uden fast adresse eller beskæftigelse.
be- • kalibrere • pinden • erotika • intriger • gennemsnitlig • indbakke • advokere •
